Hvis du nu sidder og venter på en meget romantisk fortælling må jeg nok skuffe dig. Men hvis du gerne vil læse hvordan det var rigtigt, på vores måde, ja så er du kommet det rigtige sted hen.

På billedet er vi i Tyrkiet og står netop og kigger på de ringe der idag er vores forlovelsesringe. Vi havde i længere tid snakket om at vi da gerne ville forloves og giftes på et tidspunkt.

Mia havde et ønske om at det skulle være på den "rigtige" måde. Nemlig at hun ikke vidste noget om hvor og hvornår, men David udtrykte bekymring for om han kunne finde en ring der faldt i Mia's smag. Derfor havde vi snakket om at Mia da kunne hjælpe med at finde ringene og så derefter overlade ringene til David indtil han synes tidspunktet var rigtigt.

Den 16. september 2005 ville vi fejre vores 2 års dag (som er den 19. september) og skulle ud og spise. Vi hyggede os hjemmefra med at finde pænt tøj og snakke lidt om stedet vi skulle spise. Og lige et par minutter inden vi skulle afsted står David så foran Mia og spørg om hun vil gifte sig med ham.. Hvem kan da sige nej til det? Ikke Mia.. ..

Nej David var ikke på knæ og der var ikke nogen kæmpe buket blomster og andet romantisk halløj. Men det var rigtigt med den person David nu engang er og der skal ikke herske nogen tvivl om at ordene var dybtfølte og oprigtige.

At sætte en dato for brylluppet var ikke det vigtigste i verden, faktisk gik der ca et ½ år før vi fandt den dato vi gerne ville giftes på.. Men til gengæld glæder vi os også bare rigtig meget til den 15. september 2007