Her på denne vor side af himlen findes et sted kaldet Regnbuebroen. Når et dyr, som har stået et af os mennesker særlig nært, dør, rejser det hen til Regnbuebroen. Dér er grønne enge og bakker, så vore særlige dyrevenner kan løbe rundt og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin, som sørger for at vore venner er glade og har det godt.

Alle dyr, som engang var syge og gamle, får deres styrke tilbage. De som var skadede eller lemlæstede bliver gjort hele og stærke igen, præcis sådan som vi husker dem og mindes dem, som de var engang. Dyrene er glade og tilfredse på nær een enkelt ting; alle som een savner de deres kære, som engang var dem nær, og som de måtte lade tilbage.

Sammen løber de og leger; men den dag kommer, da et af dem med ét stopper op og ser hen mod horisonten. Blikket er klart og opmærksomt, kroppen begynder at skælve. Pludselig begynder dyret at løbe bort fra gruppen, det næsten flyver henover det grønne græs så hurtigt, som dets ben kan bære det.

Det har set dig, og når du og din specielle ven endelig mødes, omfavner I hinanden i glædeligt gensyn for aldrig nogensinde mere at skilles. De glade kys nærmest regner ned over dit ansigt, dine hænder kærtegner igen det elskede dyr, og du ser endnu engang ind i disse dit dyrs trofaste øjne. Alt for længe var det borte fra dit liv; men aldrig et øjeblik fra dit hjerte.

Derpå krydser i Regnbuebroen sammen…

Forfatter ukendt


Nemo blev født den 1. november 2004 og midt i februar 2005 kom hun sammen med sin søster til os. Hun var højt elsket og meget savnet
Den 12. april 2006 tog vi den tunge vej til dyrelægen med hende for sidste gang. Nemo var ikke dødsyg, men hun havde det ikke godt i sit sind, mad var blevet en besættelse for hende, hun skulle spise hele tiden og blev sur hvis ikke hun fik  hendes vilje.
Oveni dette var Nemo en meget utryg kat, hun kunne ikke lide at blive løftet eller holdt, hvilket gjorde klo-klipning til en form for overgreb på hende.. Noget vi ikke ville blive ved med at byde hende..
At køre til dyrelægen med hende idag er det værste vi har gjort længe og slet ikke nogen rar beslutning, men det var det bedste vi kunne gøre for Nemo og vi ved hun har det godt hvor hun er nu.. Ved Regnbuebroen og der vil hun vente på os..
 

And God asked the feline spirit

Are you ready to come home?

Oh, yes, quite so, replied the precious soul

And, as a cat, you know I am most able

To decide anything for myself

Are you coming then? Asked God

Soon replied the whiskered angel

But I must come slowly

For my human friends are sad

For you see, they need me, quite certainly

But don’t they understand? Asked God

That you’ll never leave them

That your souls are interwined. For all eternity?

That nothing is created or destroyed?

It just is… Forever and ever and ever

Eventually they will understand

Replied the glorious cat

For I will whisper into their hearts

That I am always with them

I just am… Forever and forever