Her har i dem så... Vores elskede missedyr.. Deres vigtigste hobby må være at hoppe på mor og far når de sover og så ellers tjekke ALT om det kan spises. Deres egen mad er ikke interessant når vi spiser for tænk hvis der faldt noget af til dem!!. Ellers er de et par kælepotter der kan ligge på skød i timer af gangen og så lige igen bagefter..

Efter en rum tid som ene-kat fik my sig en "lillebror", godt nok fik vi ham i troen om at han var en hunkat ( deraf navnet Liv ) men ret snart efter var der noget meget fysisk der ændrede den opfattelse og vi fandt ud af at han var en lille hanmis.. men hvilken lille hanmis, der er liv ( høhø ) og glade dage i huset efter han er kommet til..
I starten var My super negativ, men efter nogen tid er han blevet tolereret, nok mest af alt fordi han er blevet så stor at han kan tæve hende
Grunden til at vi gav ham navnet Liv var at han havde vundet livet, han og et par søskende blev som ret små killinger droppet af i siden af en lille vej på landet i nærheden af et par bekendte som fandt de små.. og det endte med at vi fik ham da de ikke kunne have ham mere ( der har han vel været en 10-12 uger gammel )

Katte.

Deres sagte spinden når man nusser dem, deres miav og leg og soven de mest
underlige steder.

Kattekillinger der leger, kratter med små spidse kløer, mens lyserøde munde
åbnes i lydløse hvæs - det er leg.

Små, spidse haler der vajer som antenner gennem stuen i ivrig løb.

En raslen af tørfoder, og kattene der kommer dappende med højlydt miaven -
mad!

En klo-fyldt pote, der fanger dine bare tæer under dynen, og en varm pels
der varmer din mave.

En ru tunge der vasker dit søvnige ansigt i en hørm af kattemads-ånde. Det
er kærligt ment, tag imod det sådan.

Den voksne kat, der ser afslappet op på én, og lægger sig til at sove i
solskinnet.

Eller kræver opmærksomhed nu, og smider sig på ens åbne avis eller
tastaturet.

Hankatten der kalder i nattemørket på sin mage, og jages væk af arrige,
søvnige mennesker.

Hunkatten der pæreformet tung lægger sig for at føde sine killinger.

Under en busk eller i din seng.

Poter , tænder og kløer i total hvirvelvind, når den skal bades.

Den gamle kat, der går lidt usikkert hen over gulvet for at blive nusset
kærligt, og prøver at fortælle dig at den er der, og at I har det dejligt
sammen.

Det sidste farvel hos dyrlægen, og de tunge tårer der falder ned i den
matte, livløse pels, man har aet og kærtegnet, leet og grædt i så mange,
mange gange.

Et gyldent løveblik, en stribe af tigerens vildskab, en pumas blide potetrin
og leopardens knurhår i akacietræets skygge på savannen.

Katte er måneskin og solstrejf, kviksølv og doven skygge - og naturens
rendyrkede vildskab, når der skal leges eller elskes.

Det er umuligt at fange kattens væsen i ord og skrift.

Eller bare umuligt at fange katten.

Venligst skrevet af en bruger på www.dk-fritid-dyr-kat.dk

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

31.08 | 19:59

Hej. Har du stadig Bake-to-basics mini kagerulle + dejskærer + figurudskærer på tilbud til 199 kr? Hilsen Tina

...
24.02 | 20:24

Dejlig læsning... Tusind tak for et lille indblik i uddannelsen som socialrådgiver, den lyder da alligevel som noget af en mundfuld Håber du kom godt igennem

...
03.02 | 21:06

Hej er det muligt at få coolsmart sæt på tilbud, selv om det ikke er uge 48-53 mere..? Hilsen Anja

...
20.11 | 14:31

Mht til købte produkter.
De kan enten sendes med posten, jeg kan komme med dem eller kunden kan hente dem.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE